Beklædning & udstyr

Krav Maga trænes indenfor, udenfor, i vand, i sne, mudder, i bilen og så videre. Der er teknikker til enhver situation og vi gennemgår gradvist disse teknikker. Det er vigtigt at du er forberedt.

Som begynder kan du komme til os, uden andet end det tøj du går og står i. Når vi træner indendørs er det i indendørssko, brydersko eller med bare fødder. Det bliver hurtigt nødvendigt med skridtbeskytter og en tandbeskytter. Hvis du ikke har skridtbeskytter og tandbeskytter er det på eget ansvar: Husk at fortælle dine sparringspartner(e) hvis du mangler skridtbeskytter eller tandbeskytter.

Du bør hurtigst muligt anskaffe dig dette. Vi passer på hinanden, men der kan nemt ske uheld.

Sparring bliver en del af hverdagstræningen og der vil ind i mellem være mulighed for, at deltage i ekstratræning, hvor vi sparrer på forskellige niveauer. Derfor kan du på sigt investere i handsker og skinnebensbeskyttere. Der er få af disse genstande til låns i klubben, men det kan ikke garanteres. Disse ting betragtes som personligt udstyr. Fullfacehjelm og veste vil være, at finde i klubben i begrænset omfang og er ikke et krav for, at træne.

Krav Maga Kolding har gode handelsaftaler med butikker så du kan få gode rabatter når du er medlem af klubben.

Det kan være hårdt at træne, for en del af det at dyrke Krav Maga er at komme i god form. Meget god form. Formen kommer ikke gratis til dig, så der bliver svedt meget undervejs. Det kan være en god ide at have en ekstra t-shirt med, da man hurtigt er gennemblødt.

Du kan efter træningen tage et bad. Der er seperate omklædningsrum for mænd og kvinder.