Generelle betingelser

01: Generelt

Disse betingelser er gældende for alle, der træner hos Krav Maga Kolding, og de træder i kraft på det tidspunkt medlemmet har meldt sig ind.

Indmeldelsestidspunktet er, når medlemmet (eller værgen) har underskrevet indmeldelsesaftalen.

Ved tilmelding accepteres nærværende betingelser samt, at Krav Maga Kolding må kontakte medlemmet via brev, telefon, sms og e-mail samt div. sociale medier.

02: Indmeldelse

Sker ved brug af Krav Maga Koldings medlemsportal, hvor det nye medlem korrekt udfylder og afsender vores tilmeldingsskema samt den obligatoriske samtykkeerklæring omhandlende potentiel indhentning af straffeattest hos politiet.

Endelig tilmelding er foretaget, når tilmeldingen er bekræftet af Krav Maga Kolding via medlemsportalen. Medlemmet vil derefter blive afkrævet for valgt medlemskab.

Såfremt man fra tidligere medlemskab af Krav Maga Kolding er i restance med kontingent kan nyt medlemskab ikke ske før skyldigt beløb er afregnet.

03: Umyndige elever

Er medlemmet under 18 år eller umyndig, kan denne kun blive meldt ind i Krav Maga Kolding, hvis værge tegner et medlemskab på medlemmets vegne. Dette gøres ved at udfylde de dertil hørende felter i tilmeldingsskemaet.

Ved børnehold (u.16 år) udfyldes dertil hørende skema.

04: Betaling

Ved tilmelding betales via fremsendt faktura på medlemsportalen jf. valg af medlemsskab for den første periode (1 eller 6 måneder frem) samt oprettelse jf. vore gældende priser, som findes på hjemmesiden. Medlemsskabet betales derefter forud jf. den periode man har valgt. Betalingen foretages automatisk via medlemsportalen ved træk på det betalingskort medlemmet har tilmeldt.

Hvis der er mulighed for tilmelding til betalingsservice fra Krav Maga Koldings side skal dette gøres.

Det er alene medlemmets ansvar, at der til stadighed er tilmeldt et gyldigt betalingskort med dækning på medlemmets profil.

04.1: Umyndige medlemmer 

Er medlemmet under 18 år eller umyndig skal betalingen ske fra værges/underskrivers konto.

04.2: Manglende betaling

Ved manglende betaling vil normal rykkerprocedure træde i kraft.
Krav Maga Kolding forbeholder sig retten til at overdrage sager om unddragelse til inkasso. Udgifter til inkasso vil blive pålagt medlemmet.

Ved manglende betaling afsendes 5 dage efter betalingsfristens udløb en betalingspåmindelse. Såfremt der ikke er betalt efter yderligere 5 dage fremsendes rykker nr. 1. med et rykkergebyr på 100,- + skyldigt beløb til omgående betaling. Er der ikke betalt efter yderligere 2 dage fremsendes rykker nr. 2 med et rykkergebyr på yderligere 100,- + skyldigt beløb. Er der ikke betalt efter yderligere 2 dage fremsendes rykker nr. 3 med et rykkergebyr på yderligere 100,- + skyldigt beløb samt varsel om opkrævning via inkasso.

Det samlede beløb vil efter yderligere 5 dage søges opkrævet via inkasso.

05: Priser

Krav Maga Kolding forbeholder sig retten til uden yderligere varsel at regulere priser og gebyrer for nye oprettelser. For allerede aktive medlemmer vil en evt. regulering i priserne blive varslet med min. 60 dage.

06: Medlemskab i bero

Et medlemskab kan sættes i bero for op til 3 kalendermåneder ad gangen og træder i kraft pr. løbende måned + 1 måned fra den dag, vi har modtaget en anmodning om berosættelse.

Det er udelukkende muligt at sætte månedlige medlemskaber i bero.

En berosætning skal foretages ved skriftlig henvendelse til Krav Maga Kolding via medlemsportalen og faktureres kr. 100,00 i administrativt gebyr.

07: Ændring af medlemskab

Alle ændringer af medlemskaber skal varsles med løbende måned + 1 måned.

Ændring af medlemskab kan udelukkende foretages ved skriftlig henvendelse til Krav Maga Kolding via medlemsportalen og faktureres kr. 100,00 i administrativt gebyr.

08: Opsigelse af medlemskab 

Medlemmer kan til enhver tid selv opsige medlemskabet. Opsigelsen skal være Krav Maga Kolding skriftligt i hænde løbende måned + 1 måned før opsigelsen effektueres.

Opsigelser kan udelukkende foretages ved skriftlig henvendelse til Krav Maga Kolding via medlemsportalen.

Afvisning af betaling eller afmelding via netbank er ej at betragte som gyldig udmeldelse. Krav Maga Kolding vil betragte det som manglende betaling og følge normale rykkerprocedurer. Se punktet omhandlende betaling heri.

09: Ansvar, risiko og forsikring 

Al træning og ophold i Krav Maga Kolding og i forbindelse med Krav Maga Kolding´s aktiviteter sker på eget ansvar. Medlemmer kan ikke holde Krav Maga Kolding eller Krav Maga Kolding’s samarbejdspartnere ansvarlige for uforsætlige skader på personer eller genstande forsaget før, under og/eller efter træningen. Medlemmer skal selv sørge for passende ansvars- og ulykkesforsikringer og Medlemmer kan ikke forsikres gennem Krav Maga Kolding.

Krav Maga Kolding tager ikke ansvar for glemte ejendele.
Skulle medlemmet med overlæg eller grov uagtomhed ødelægge eller bortskaffe nogle af Krav Maga Kolding’s ejendele kan Krav Maga Kolding holde medlemmet erstatningsansvarlig.

10: Stafbare eller forhold uforenelig med træning 

Kan/vil medlemmet af den ene eller anden grund ikke underskrive den heri nævnte samtykkeerklæring, så kan medlemmet ikke få lov til at træne hos Krav Maga Kolding, da kriminalitet ikke accepteres, hverken i eller udenfor træning. Medlemmer, der har kriminelle forhold ekskluderes fra Krav Maga Kolding og alt efter karakteren af forholdet vurderes det, om Politiet eller andre myndigheder skal inddrages.
Der kræves fremvisning af en ren straffeattest for, at træne hos Krav Maga Kolding.

Medlemmer som møder op til træning påvirket af alkohol eller nogen form for rus/euforiserende midler vil blive bortvist fra træningen. Hvis det gentager sig vil medlemmet omgående blive bortvist som medlem af Krav Maga Kolding og der refunderes ikke betalt kontingent.

11: Uniform og udstyr 

Ved Krav Maga træning bæres følgende: Hvid t-shirt m. KMG logo, eller klub t-shirt, sorte bukser m. grad-mærke placeret på venstre lår under KMG-logo. Obligatorisk udstyr til Krav Maga træning: Tand- og skridtbeskytter (ingen træning uden!), Boksehandsker, benskinner. Brydesko/nike free anbefales. Alternativet er bare tæer/strømper. Hybridtræning foregår i passende påklædning.

Det er medlemmets eget ansvar snarest efter tilmelding at anskaffe det nødvendige tøj og udstyr. Tøj og udstyr kan anskaffes via KMGshop.dk eller henvendelse til din instruktør.

12: Lukkedage og sygdom

Krav Maga Kolding holder lukket på alle helligdage samt mellem jul og nytår med mindre andet meldes ud. I juli måned vil der være specielt sommertræningsprogram som annonceres forinden. I sjældne tilfælde kan træningen aflyses ved akut opstået sygdom. Aflysninger pga. sygdom eller anden akut opstået situation, giver ikke medlemmer ret til refundering af betalt abonnement eller forudbetalt medlemskab.

13: Dine personlige data

De personlige informationer, du giver til Krav Maga Kolding vil udelukkende blive anvendt til brug i Krav Maga Kolding-regi og vil ikke blive videregivet til tredjepart så længe pkt. 04 og 10 er overholdt